Økomoni

Når man bor i Ung ved Fjorden, får de fleste uddannelsesydelse fra kommunen. Den unge betaler husleje og et månedligt beløb til kostkassen. Når disse udgifter er afholdt, har den unge et rådighedsbeløb. Det præcise beløb kan oplyses af sagsbehandleren på kommunen.

De unge kan vælge mellem servicepakke 2 og 3 samt hjælpe til tøjvask.

  • Servicepakke 2 består af: Rengøringsmidler.
  • Servicepakke 3 består af: Personlige hygiejneprodukter.

Udgifter, som den unge selv skal afholde - udover husleje og kost - er forsikring (indbo & ulykke), licens, mobilabonnement, medicin og fritidsaktiviteter.

Den unge får støtte og hjælp til at administrere sin økonomi, så han/hun på sigt bedre kan håndtere egen økonomi. Der kan være guidning til administration af indtægten, styring af lommepenge, brug af MitID, E-boks, netbank mm. 

 

Kostkassen

Den unge indbetaler et fast beløb hver måned til kostkassen. Betaling sker ved en bankoverførsel den første hverdag i hver måned. Beløbet betales forud.

Det præcise beløb + kontonummer oplyses ved indflytning.

Dette beløb dækker alle dagens måltider for den unge: Morgenmad, frokost/madpakke, aftensmad, mellemmåltider, frugt, drikkevarer som mælk, kaffe og the.  

Da de unge selv er med på indkøb har de derfor indflydelse på, hvad der handles ind. Vi arbejder med at støtte og guide de unge i forhold til at spise sundt og varieret, købe økonomisk ansvarligt mm.

Den unge må efter aftale med personalet gerne invitere gæster til at spise med. Det koster 25,50 kr. pr. gæst pr. måltid - 51 kr. pr. gæst pr. dag.